Udenretlig konfliktløsning

kendes i Danmark mest som voldgift og mægling (opmanden lytter og råder derfter parterne). Men den særlige form, som jeg praktiserer, måtte jeg til USA for at lære.

I UK ligner mediation meget rådgivende mægling.

I USA er der flere former for mediation, som f.eks.: aftalefokuseret, systemisk, narrativ, empatisk og transformativ.

 

Jeg har mest sympati for empatisk mediation. Den er imidlertid meget vanskelig at lære for f.eks. jurister og socialrådgivere. De er uddannet i at rådgive.

At blot lytte empatisk til parterne i den faseopdelte mediations første del uden at bryde parternes tankebane, er en opgave så vanskelig som at vende en supertanker i rum oprørt sø.

 

Mediation blev imidlertid populær i forældrekonflikter til behandling i familieretshusene. Men konfliktløserne faldt ofte ud af den empatiske proces og tilbage til rådgivning.

 

Mediation blev også populær ved domstolene, hvor særligt udpegede advokater og dommere fosøgte sig (retsmægling). Advokaterne klarede sig bedst, selvom rådgivning navnlig i slutningen af processen stak hovedet frem. Som man næsten kunne forudse, klarede dommerne sig dårligst. Det svarer helt til et norsk studie. En dommer har som sin grundopgave at masseproducere afgørelser, og måske er det af den grund, at dommerne har vanskeligt ved at have parterne i førersædet.

 

Jeg har arbejdet med konfliktløsning siden 1992. Midt i 1990erne mødte jeg nu afdøde cand.psyk. Susse Humle, som havde fundet frem til mediation fra en helt anden vinkel. Den systemiske.

Vi gik sammen i et fagligt frugtbart samarbejde, som resulterede i års fælles forskning, undervisning og praktisk mediation. Sammen skrev vi bogen Mediationsprocesen. Den 300 sider store lærebog giver en grundig indføring i mediationens historie, teoretiske fundament og i de forskellige linjer og retninger inden for mediation og konfliktløsning.

Den rummer desuden en meget omfattende dokumentation for mediationens praktiske anvendelse på mange områder i samfundet fra familiekonflikter, skole, straffelov til erhvervsstridigheder og internationale konflikter.

Mediation er en praktisk, hurtig og meget økonomisk måde at håndtere konflikter på, og jeg huske om en sag, hvor jeg selv blev involveret som mediator.

 

Billund Lufthavn byggede om for 800 millioner. Normalt for den type store anlægsarbejder sætter man ti procent af til konfliktforhold - stridigheder som opstår undervejs, og som traditionelt løses ved voldgift.

I sidste halvdel af byggeriet i Billund var man gået en anden vej. Bygherre, entreprenører, tilsynsførere, arkitekter - alle der havde med byggeriet at gøre indgik en partneringsaftale, hvorefter konflikter skal forsøges løst gennem mediation.

Kort fortalt, har der ikke været en åben konflikt på byggeriet, og »Det er et fantastisk succeskriterium, at man gør sig selv overflødig. Naturligvis opstod der konflikter, men man løste dem indbyrdes, for hvis man ikke nåede til en aftale, skulle de forelægge konflikten for mediationsudvalget, men så langt kom det  altså ikke.« 

Jeg kan også citere entreprenørerne for, at klimaet på byggepladsen blev helt anderledes end normalt.

Det var spændende at være med til at ændre byggekulturen på den måde, Og så er det virkelig store beløb, der kan spares for bygherren, som betaler mediationsudvalget.

 

Pointen i mediationsprocessen er, at man i stedet for at tage parternes umiddelbare krav for pålydende og udkæmpe et slag om dem, så forsøger man at finde interesserene bag de umiddelbare krav for at finde, hvad der virkelig tæller for parterne. Ofte er der ikke sammenfald mellem krav og virkelige interesser.

 

Parterne kommer med hver sin dagsorden, men når de underliggende interesser og behov kommer frem, bliver det nemmere for parterne at sætte sig i hinandens situation og formulere en fælles dagsorden for, hvordan de sammen kan løse problemerne.

Resultatet er, at parterne får en aftale, de selv har udviklet på grundlag af ting, de selv synes, er vigtige.

I den proces bruger mediatoren forskellige teknikker til at finde ud af, hvad parterne virkelig ønsker. Mediatoren skal være neutral og upartisk i forhold til parterne, og han skal først og fremmest være empatisk. Man skal kunne foretage rejsen over i parternes sko og bruge deres værdier, uanset om man ser helt anderledes på verden, end de gør. Mediatorens værdier har parterne ikke brug for i processen. Skeptikere siger, at så skizofren kan man ikke være. Men når parterne har oplevet mediatorens interaktion med dem begge, er de nok overraskede, men de forstår det.

 

For mig har udviklingen til at blive en god mediator været lang og krævende. Juraen og mediation er som olie og vand.

Hvis man kan opnå at parterne bliver empowered - det vil sige, at de går fra det uoverskuelige til overblik, og fra handlingslammelse til at være beslutningsdygtig, så forøges deres selvfølelse - så gennemgår de hvad, vi kalder en transformation. Man anerkender, at noget er forskelligt, fordi det er forskelligt - ikke nødvendigvis fordi, det ene er godt og det andet dårligt. Vi konstaterer bare, at det er forskelligt og lægger mærke til, hvori forskellen består.

 

Når mennesker har været igennem den proces og fortæller om, hvad der skete med dem undervejs, fortælle de spagfærdigt, at dukker elementer af spiritualitet op. 

 

Restorative Justice eller det, som man med en ikke mundret oversættelse kalder genoprettende retfærdighed, er en samfundsbaseret tilgang til retfærdighed (hvad det så end er), der har til formål at reparere den skade, som gerningsmanden - i det ofte tilfældige møde - har påført sit offer. Processen, der kræver offerets forudgående samtykke efter grundig information om processen, virker kun, hvis gerningsmanden empatisk undskylder sin handling og eventuelt tilbyder erstatning eller arbejde. En stor norsk undersøgelse viser, at den empatiske undskyld ofte er nok.

 

Også i skolerne vandt ideerne sympati. Processen er anderledes end processen til afhjælpning af mobning.

 

Jeg tror, at systemisk eller narrativ mediation ville være nemmere at praktisere for jurister, socialrådgivere og lærere. Men hvem af dem vil ofre tid og kræfter på at lære sig systemteori eller narrativ teori? 

 

I Danmark har andre (Jante) taget æren for indførelse af mediation, men Jante kan jeg i dette som i andre tilfælde godt leve med.