I mere end 40 år har jeg ført over 4.000 sager for domstolene.

Der er ikke noget juridisk felt, som jeg ikke har beskæftiget mig med. Som selvstændig advokat har jeg kunne prioritere min nysgerrighed som alternativ til profitmaksimering.

Den prioritering bliver man ikke rig af, men man får sig en spændende rejse vidt omkring. Det gør én klogere, og man ser sammenhænge, som den snævert specialiserede ikke ser.

Og alligevel sikrer mere end over 4.000 retssager og disputatsforskning en høj grad af sagkundskab over et bredt felt. Jeg har undervist på universiteter i indland og udland.

Juridisk metode er i princippet enkel. Man udfinder faktum og subsummerer (henfører) det under en retsregel. Derefter kommer resultatet næsten af sig selv.

Når det allivel ikke er enkelt, skyldes det, at elementerne i ligningen langt fra er entydige.

I retten kræves bevis ført efter særlige sikkerhedsregler. Årsags-virknings-princippet følges næsten slavisk. Men princippet er to-dimensionelt, og derfor er det kun egnet til pædagogik. Men livet er ikke to-dimensionelt. Det er i hvert fald tre-dimensionelt, og sandsynligvis mangedimensionelt, hvor f.eks. tiden er en af dimensionerne.

Årsags-virknings princippet er lineært men verden hænger sammen cirkulært og ikke lineært. Derfor er det faktum, som retten lægger til grund fejlbehæftet og taget ud af sin kontekst.

Den juridiske ligning kan kun fungere, hvis der kan findes en retsregel, der passer til faktum. Men det problem kan den dygtige jurist skrive sig ud af. Forestiller man sig, at et menneskes liv fylder en kvadratmeter, passer retsreglerne kun på ca. en kvadratcentimeter. Retsanvendelsen klarer det problem ved at reducere menneskets liv fra en kvadratmeter til den kvadratcentimeter, der passer til regelværket. 

Der andet element i ligningen er, hvilken retsregel, der skal lægges til grund. Også her er der mange fejlkilder. 

Fortolkningsuenighed, ordfortolkning, formålsfortolkning, kompetence, habilitet, og reglens plads i rangordenen, Det er blot eksempler.

At dommere foretrækker at læse Folketingets forarbejder - altså formålsfortolkning, - har jeg det svært med. Forarbejderne indeholder administrationens ønsker for lovens fortolkning. Men borgerne burde kunne læse om rettigheder og pligter i lovens tekst, som den er offentliggjort. 

Så den juridiske ligning er i udgangspunktet fejlbehæftet.