Internettet koncentrerer sig mest om negative oplysninger om mig. Så her er nogle af de rejste spørgsmål og mine forsøg på svar.

 

Spm: Hvorfor blev du ved med at føre sagerne for retten, når du tabte dem?

Sv: Retssagerne skulle skabe opmærksomhed, så udlændingemyndighederne ikke kunne handle i det skjulte eller give udtryk for, at man jo ikke havde lovet noget. Men lovet havde vi. FNs administration af Kosovo (UNMIK) ville ikke have de evakuerede tilbage. Det var svært nok i forvejen. Departementchefen måtte stille til afvaskning i Pristina for Danmarks lusk. UNMIK blev orienteret om alle mine tiltag og reagerede mistænksom over for Danmark. Det gjorde minister Betel Haarder rasende, og jeg kom til at betale for vreden.

Så formelt tabte jeg retssagerne, men mine klienter fik lægehjælp, ophold og indtægt. De kunne ikke ønske sig mere. 

 

Spm: Er det rigtigt, at du er beskyldt for at snyde og udnytte fattige flygtninge?

Sv: Ifølge mine mit time-sags regnskab har jeg brugt, hvad der svarer til ni millioner kroner plus store udlæg alene på flygtninge fra Kosovo. Min timesats er sammenlignet med andre advokaters relativt lav. 1.800 pr. time.

Jeg har kun fået dækket en lille del af dette resource forbrug. Under en million kr. 

 

Spm: Hvad siger du til Bertel Haarders (V) udtalelse i et interview til Ekstra Bladet: »Enhver ved jo, at det er skatteyderne, der betaler advokathonoraret. Det er ikke kun i udlandet, der findes menneskehandlere, som tjener penge på at stikke stakler blår i øjnene.«

Sv: De oprørende faktisk forkerte anklager kunne jeg naturligvis ikke have siddende på mig. Men i retten, hvor journalisten var vidne, benægtede Haarder at han havde sagt således. Også at jeg havde indgået en uhellig alliance med FN, der burde tro mere på hans myndigheder end på mig og min dokumenation. Han hævdede at have dokumentation. Det havde han ikke.

Staten betaler kun for advokatbistand i Flygtningenævnet, i straffesager, og når der er givet fri proces. Det måtte en mangeårige minister naturligvis vide. At sidestille mig med menneskehandlere, som tjener penge på at stikke stakler blår i øjnene, er et usagligt og urigtigt karaktermord. Men jeg er den første advokat som har været i direkte kommunikation med FN, der har stolet mere på mig, end på Haarders udlændingemyndigheder.

Det kostede 700 kr. i retsafgift for hver af de ca. hundrede retssager. Og det beløb måtte jeg selv lægge ud, da kosovarerne ingen penge havde. Så kafkask var systemet, at man gjorde dem pengeløse, så de hverken kunne betale for advokatbistand, lægehjælp eller psykiatererlæringer. Det virker ondt men er måske bare en systemskade, som de, der ikke kan lugte psykoserne, angsten, sveden, blodet eller den klart indfølbare fortvivlelse, sidder behageligt langt væk fra.

 

Spm: Er det rigtigt, at du har været under politimæssig efterforskning?

Sv: Ja. Det satte den rasende minister Bertel Haarder i gang mod mig og nogle psykiatere, som han mente udstedte falske erklæringer. Jeg vidste det ikke, før politiet som den sidste afhørte mig. Forinden havde de i månedsvis afhørt psykiaterne og mange af de traumatiserede flygtninge. Det var en skandale og et karaktermord, som naturligvis løb ud i sandet. Men min troværdighed i offentligheden var så belastet af efterforskningen og Haarder, at klienterne holdt sig tilbage, og andre trak bestillinger på undervisning i mediation tilbage. 

 

Spm: Har du løjet i retten Hans og vist en sigtet fortrolige papirer?

Sv: Anklagen i mod mig anførte korrekt intet om fortrolige dokumenter. Det gjorde dommen i mod mig heller ikke. Det er Ekstrabladets frie opfindelse. Ekstrabladet har nok haft kilder i politiet, som en overgang efterforskede mig for at lække hemmelige dokumenter til varetægtsfængslede. Som altid løb efterforskningen ud i sandet. 

I retssagen mod mig konkluderede man, at jeg havde løj om at have set politiet slæbe min klient og lade ham falde. Det har jeg aldrig sagt. Under hele det mærkværdige forløb havde jeg konstant øjenkontakt med retsformanden protesterende mod retsledelsen, så det, jeg sansede, var ikke med mine øjne men med mine ører. Jeg så derimod fragmenter af to betjente og min klient inde i lytterummet, og jeg hørte tydeligt min klient stønne, at han ikke kunne få luft. Oså den sanseoplevelse fandt retten usand efter at have hørt de to betjente, der stod til disciplinærforfølgelse. Dommerne burde have overvejet, om de hjemme kunne danne sig et korrekt indtryk af begivenheder i et naborum. Den sanseoplevelse ville de sikkert anse for rigtig og sand.

På det grundlag frakendte retten mig advokat bestallingen i to år.

 

Spm: Hvorfor kaldte du dig advokat, når du havde fået frakendt bestallingen?

Sv: Frakendelsestiden var to år. Først efter det tidsrum kaldte jeg mig atter advokat.

 

Spm: Krænkede du et voldtægtsoffer?

Sv: Tiltalen var rejst af fire kvinder. Min klient blev frifundet i forhold til to af kvinderne, herunder hende, der havde fået de andre til at anmelde. De havde alle fire været i kæresteforhold til min klient med mange frivillige samlejer, og kvindernes forklaringer, der var eneste bevis, var ret gamle. Hende, der følte sig krænket af mig, havde været min klients samboer i otte måneder, og de havde haft hundredvis af samlejer. Det virkede mere end ejendommeligt, at man kunne udvælge nogle få af disse samlejer og kalde dem voldtægt. Af de fire kvinder og kærester havde de tre ikke tænkt sig at anmelde. Det tog den fjerde initiativ til, og i forhold til netop hende, blev min klient frifundet. Jeg kunne ikke gøre mig fri for den tanke, at hun detaljeret havde løjet i retten under sin to timer lange forklaring.

 

Spm: Hvorfor er underteksterne i interviewet af Ronald M Allen så håbløst forkerte?

Sv: Jeg tror, at de er lavet af en maskine. Jeg opdagede det først, da det var for sent. Hverken Ronald M Allen eller andre har kommenteret det. Så måske kan de mere end åbenlyse fejl bekræfte et forbehold over for AI.