Anonyme trusler og urigtige oplysninger

»Kan I ikke snart stoppe ham Boserup?«, spurgte en kvinde, der ringede til politiet i Sønderborg. Hun var vred på mig, fordi jeg førte asylsager for specielt kosovaalbanere, som ønskede at blive i Danmark.

»Boserup instruerer dem med, at de skal besvime, og at de skal gå til lægen og få nervemedicin, og de ser ham som en gud«, fortsatte kvinden ifølge det notat kriminalassistenten i Sønderborg lavede om samtalen.

Kvinden ville være anonym, men myndighederne tog hendes anklage så alvorligt, at den indgik i det materiale, der havde fået Kammeradvokaten og Integrationsministeriet til at bede politiet undersøge, om der er begået ulovligheder i asylsager.

Kammeradvokaten mistænkte advokater, læger og psykologer for at pynte på lægeerklæringer og skaffe unødvendige recepter på nervemedicin, der skulle vise, at asylansøgerne var for syge til at blive udvist fra Danmark.

 

Ud over de anonyme henvendelser byggede udlændingemyndighedernes mistanke på breve fra en praktiserende læge og et medlem af sundhedspersonalet på et asylcenter. De siger, at Boserup har forsøgt at presse dem til at forsyne hans klienter med bestemte diagnoser eller nervemedicin.

 

En praktiserende læge kan ikke stille psykiatrisk diagnoser og et asylcenter ingen af delene, og jeg afviste anklagerne: Jeg har ikke bedt nogen formulere bestemte diagnoser. Jeg har enkelte gange bedt psykologer og psykiatere bruge WHO's betegnelser for de enkelte sygdomme, så også myndighederne i Kosovo vidste, hvad mine klienter fejlede.

 

Jeg har i enkelte tilfælde har gjort en psykiater opmærksom på, at en bestemt diagnose kunne udløse humanitært ophold. Men der var tale om en serviceoplysning, som skulle klargøre for dem, at de kunne få lov at fortsætte behandlingen af patienten. Mange læger ville ikke sætte en behandling i gang, hvis patienten alligevel er på vej ud af landet«.

 

Departementschef i Integrationsministeriet Niels Preisler sagde, at man gik til politiet, da en række oplysninger fra udlændingesager og henvendelser til ministeriet pegede i samme retning: »Vi har ikke kvalificeret vores mistanke, men der er forhold, vi har studset over, og som vi har ment burde undersøges nærmere. Det har vi ikke mulighed for selv at gøre - derfor bad vi politiet se på det«.

 

SF's Kamal Qureshi koblede politianmeldelsen sammen med Danmarks konflikt med FNs administration af Kosovo (UNMIK) som havde afvist at tage tvangsudsendte flygtninge tilbage. UNMIK stolede ikke længere på, at Danmark overholdt aftalen om, at syge flygtninge, der ikke kan behandles i Kosovo, ikke må sendes tilbage. »Det virker som en tanke, at politianmeldelsen kommer på et tidspunkt, hvor Bertel Haarder er presset, det giver ham et alibi over for UNMIK. Samtidig skaber det en stemning af mistænksomhed omkring de psykisk syge flygtninge, som i forvejen er en meget svag gruppe«, siger Kamal Qureshi.

 

Under retssagerne ved landsretten i Viborg erfarede jeg, at advokat Peter Biering fra Kammeradvokaten havde indgivet politianmeldelse mod mig og en række læger, psykiatere og psykologer for at fuske med diagnoser og receptudskrivninger til asylansøgerne i forsøget på at få hjemsendelserne udsat og i stedet opnå humanitær opholdstilladelse. Så udsatte landsretten sagerne.

Anmeldelsen var en gabestok, og jeg nægtede kategorisk at have lagt pres på læger eller psykologer. Kun som en service for enkelte læger, der ingen erfaring havde med torturofre, havde jeg i breve skrevet navnet på approbate præparater. Ja, og i et par tilfælde havde jeg også nævnt for lægen, at en recept på antidepressive midler kunne få betydning for udvisningssagen.

 

Hans Boserup valgte at indklage sin modstander, advokat Peter Biering, for Advokatnævnet, der modtog en for Kammeradvokaturen beskæmmende advarsel.